Basel prøver at knække Bayern igen

FC Basel blev tidligere på dagen trukket ud til at møde FC Bayern Munchen i Champions League-knockout-kampe i turneringens 1/8-finale.

Så sent som i sidste sæsons turnering mødtes netop de to mandskaber også - kampe, der har stor betydning, specielt for det schweiziske mandskab.

Dengang stilllede Tipsbladet skarpt på kampen i Basel - få hele historien her.

Bragt i Tipsbladet 1. oktober 2010

Det er ikke kun i Danmark, at der findes fodboldtilhængere, der valfarter til Tyskland for at se Bundesliga-bold. Det samme fænomen findes i Schweiz og det i endnu højere grad, for her har man ikke kun kærligheden til den bedste tyske fodbold til fælles. Her har man også sproget som fællesnævner, i hvert fald for fem millioner af de 7,7 millioner indbyggere i det sprogligt opdelte land, hvor man udover tysk også taler fransk og italiensk.

Og i Schweiz kommer man ikke meget tættere på Tyskland end i grænsebyen Basel, så allerede på den måde var der lagt op til en storkamp tirsdag aften mellem de lokale helte fra FC Basel 1893 og Bayern München, sidste sæsons Champions League-finalist og absolut største tyske hold gennem tiderne.

»Det havde også været stort, hvis Basel havde trukket Barcelona, og så alligevel ikke, for var det Barcelona, der kom, så ville folk kun kende navnet, men med Bayern kender man spillerne, klubben og hele historien. Det er altid specielt, når et schweizisk hold er oppe imod et Bundesliga-mandskab på grund af den interesse, der er for den tyske liga, men det er selvfølgelig endnu større, når det er Bayern,« sagde Florin Clalüna, journalist på Neuer Zürcher Zeitung.

Og selv om han arbejder for en Zürich-avis blev der alligevel sendt tre mand over til Basel og St. Jakob-Park tirsdag aften, for det er om ikke en historisk begivenhed, så i hvert fald en sjældenhed at se det mægtige tyske mandskab i europæisk mesterholdskamp på den anden side af grænsen. Faktisk er det kun sket en gang før, tilbage i 1987/88, hvor Neuchatel Xamax endda vandt 2-1, før de røg ud efter 0-2 i returen i München.

Men det er slet ikke gjort med de historiske perspektiver og den tyske fodboldpassion. Basel er også den absolutte storklub i Schweiz - eller som Karlheinz Rummenigge, bestyrelsesformand i Bayern München, sagde det før kampen: »Basel ist der FC Bayern der Schweiz.«
Basel har vundet fem af de seneste ni mesterskaber og fem af de seneste ni pokaltitler, og derfor bliver der nogen gange spurgt, om ikke klubben er for stor til Schweiz og i virkeligheden skulle søge om optagelse i Bundesligaen?

»Det er en historie, der har kørt i mange år, men det er ikke noget reelt. Men Basel er i særklasse den største klub med et budget på 40-50 mio CHF (225-280 mio kr), så nogle gange går snakken om, at markedet er for lille for dem, men det er mere en vittighed, for det ville selvfølgelig være urealistisk,« forklarede Florin Clalüna.

Og aldrig før havde et schweizisk hold haft bedre chancer for at slå et tysk end tirsdag aften, for Bayern kom til Alpelandet som kriseramt storhold med en niendeplads i Bundesligaen og kun fem scorede mål i seks kampe. I vanlig stil reagerede tyskerne så med at forlænge aftalen med Louis van Gaal efter frokost på det fornemme Hilton Hotel i Basel, mens den hollandske succeschef selv var på barrikaderne over udtalelser fra den tidligere Bayern-træner, den schweiziske legende Ottmar Hitzfeld, der i Sonntagsblick havde sagt, at Bayern var 30 procent dårligere uden de skadesplagede kanter Ribery og Robben.

»Det kan han nemt sige, han har ikke ansvaret,« brummede van Gaal, men for en gangs skyld måtte hollænderen finde sig i kun at være en sidehistorie på trænerfronten op til tirsdagens brag. For på Basels bænk sidder Thorsten Fink, mange-årig midtbanemotor for netop Bayern München, og det fyldte selvfølgelig meget.

Den 42-årige Fink ville være en god historie uanset hvad, for det er historien om den anonyme arbejdshest, der sørgede for, at Stefan Effenberg kunne kreere for Bayern, som fik seks gode sæsoner i München, før han som 35-årig blev rykket ned på reserveholdet og alligevel blev i Bayern som spiller og ungdomsudvikler, indtil han fra 2007 førte FC Ingolstadt op i den næstbedste række og endte med en fyreseddel.

Han virkede ikke som det oplagte valg til at overtage trænerjobbet i Basel fra legenden Christian Gross, der rykkede til Stuttgart, men klubben tog chancen og blev rigt belønnet med en offensivt indstillet træner, der ville samarbejdet og som vandt The Double i sit første år i klubben. Lokale Basler Zeitung skrev »Manden der har tændt ilden igen« om cheftræneren, men han gjorde det ikke uden skrammer. Tværtimod fik han prædikatet arrogant efter nogle ligefremme bemærkninger om konkurrenternes styrke, hvilket undrede den gode Rummenigge.

»Hos os var han et beskedent og tilbageholdende menneske. Han var sympatisk. Jeg har godt hørt, at han har fået kritik for sin optræden i Schweiz, men måske har han tillagt sig en anden stil for at løfte sit hold,« sagde Bayern-formanden til Neuer Zürcher Zeitung.
Fink har dog dæmpet stilen lidt i den seneste tid og glædede sig selvfølgelig til gensynet med sin gamle klub, der lærte ham de værdier, han arbejder efter som træner, mens han nægtede at gøre kampen til en personlig chance for ham selv til at lægge billet ind på et fremtidigt trænerjob i München.

»De ord tager jeg ikke i munden,« sagde Basel-træneren, mens han så frem til at mødes med gamle holdkammerater som Phillip Lahm og Bastian Schweinsteiger i håbet om, at Bayerns krise kunne give Basel en chance, så det ikke endte som i den sidste hjemmekamp mod et europæisk storhold. Tilbage i 2008 vandt Barcelona nemlig med hele 5-0 på St. Jakob-Park.

Ein toller Treffer
Sådan var scenen altså sat til storkampen i Schweiz tirsdag aften på et udsolgt stadion med 37.500 syngende og jublende tilhængere, der lagde et konstant lydtryk gennem hele kampen, mens man på tv-billederne fra spillertunnelen før kampen noterede en ydmyg Fink, der stak næven frem mod Van Gaal og sagde et stille »Willkommen.«

Og de tyske gæster fik en god velkomst, for de pressede hjemmeholdet helt i bund i det første kvarter og fjernede enhver tanke om et hold i krise - indtil den kæmpestore belgier Daniel van Buyten sløsede med en simpel inderside fremad banen. Den blev nemlig opsnappet af Basel-midtbanen, der sendte landsholdsangriber Marco Streller afsted med Holger Badstuber på nakken. Og Streller levede op til sit løfte før kampen om at være motiveret »helt ud i hårspidserne,« da han trak den unge Badstuber med ud i siden af feltet og med en genial hælaflevering spillede veteranen Alexander Frei fri til et smukt krøllet skud op i målhjørnet.

»Ein zu Nul zu der FCB. Fantastichen Tor. Ein toller Treffer,« som den schweiziske kommentator begejstret råbte ud over de hoppende tilskuer, der nu kunne håbe på et mirakel.

Håbet holdt længe, for gæsterne gik i sort efter træfferen, og det hjalp ikke umiddelbart at bytte Mario Gomez ind med Hamit Altintop. Men så fældede Benjamin Huggel helt unødvendigt Thomas Müller i feltet til sikker straffesparksscoring af Bastian Schweinsteiger efter en lille time, og så blev presset igen tungt mod Basel, da Van Gaal også sendte Ivica Olic ind, så Bayern i en periode spillede med fire angribere i Gomez, Olic, Müller og Klose. Specielt målscorer Schweinsteiger trådte i karakter med en fornem arbejdsindsats, der også betød, at han efter kampen blev målt til at have løbet 12,1 kilometer, hvilket var næsten en kilometer mere end den næst-flittigste Bayern-mand.

Så nok var det ikke fuldt fortjent, men det var passende, at det også blev Schweinsteiger, der i næstsidste minut satte en inderside på et indlæg, som den svenske Basel-back Behrang Safari ikke fik headet væk, og på den måde vandt tyskerne med 2-1. Og mens de gamle Stuttgart-holdkammerater Streller og Gomez fik en snak i midtercirklen, kunne kommentatoren ikke holde sin skuffelse inde. »Schade, Schade, Schade,« sagde han, og det var også øv for Basel.

Men træner Fink har dog prøvet det, der var værre, når det gælder sene afgørelser. Tilbage i 1999 kom han på banen for Bayern i det 80. minut, mens den aldrende anfører Lothar Matthäus satte sig ud for at se holdkammeraterne kører 1-0 sejren og Champions League-titlen hjem. Men sådan gik det som bekendt ikke mod Manchester United. Teddy Sheringham og Ole Gunnar Solskjær gjorde i stedet den store europæiske finale på Camp Nou historisk, og det må have gjort mere ondt på den gode Thorsten Fink end det sene nederlag tirsdag aften på St. Jakobs-Park i Basel.

Selv om det selvfølgelig var slemt nok for schweizerne, der havde håbet at dukke den store nabo mod nord - og også var tæt på at gøre det.

»Det er typisk, at det er Schweinsteiger, der scorer, for han er meget stærk rent mentalt. Men vi kan forlade banen med hovedet løftet, for vi havde vores chancer og spillede rigtig flot,« sagde Thorsten Fink.