FC Københavns Johan Wiland vandt for andet år i træk Tipsbladets pris Det Gyldne Bur som Årets Målmand efter afstemning blandt målmændene i Superligaen og divisionerne.
Johan Wiland ser her tilbage på året 2011, hvor han gjorde sig fortjent til hæderen:
Bragt i Tipsbladet december 2011
Årets bedste kamp:
»Kampene mod Chelsea vil man selvfølgelig altid kunne huske. De var specielle. Det samme gælder dem mod Brøndby, så hvis jeg skal fremhæve en, så vil jeg nok tage kampen på Brøndby Stadion i efteråret, hvor jeg havde en dobbelt redning, der også betød meget. For vi var bagud, men gik så op og udlignede til 1-1 efter redningen, og så endte vi med at vinde 2-1. Sådan en kamp kan man huske.«
Årets kamp til glemmebogen:
»Selvfølgelig Brøndby ude i Superligaen, hvor vi tabte 2-1 for ikke så lang tid siden. Og så Poltava-kampen. Der er ikke meget godt at huske fra den, så den har jeg glemt allerede.«
Årets fejl:
»[lang tænkepause] Der sker selvfølgelig ting i kampene, man ikke er tilfreds med, men jeg har nok været lidt heldig i forhold til, at de fejl, jeg har lavet i løbet af kampene, ikke har resulteret i mål. Jo, mod Odense hjemme er der en, i 2-2 kampen, deres første mål, en scoring på et langskud, der studser op ved siden af mig, og som jeg ikke får afværget. Den skulle jeg selvfølgelig have taget. Og der kan også have været andre.«
Eget valg til Årets Målmand:
»Steffen Rasmussen var meget god mod os for nylig, men jeg synes også, at han har været rigtig god hele efteråret, siden de rykkede tilbage i Superligaen. Han er en stille og rolig målmand, der er anfører, og det kan man godt forstå. Han bliver ikke hidsig, han er altid rolig i situationerne. Han gør de ting, han skal gøre og så lidt til selvfølgelig, for det er jo det, der gør en målmand god. At han har lidt specielle evner, han kan tage frem på for eksempel et N'Doye skud. Det gjorde han to gange før pausen, da de vi mødte dem.«
Den evige repetition:
»Man ved godt, hvad der skal ske til træning, når man kommer, men hvis man var træt af det, så skal man ikke have den her slags arbejde. Der er meget repetition, man gør det samme hele tiden, men det er fordi, man skal blive bedre til de her ting. Det har man vænnet sig til over mange år. Jeg spillede min første Allsvenskan-kamp for Elfsborg i 2000, så man har lært sig hvordan man skal gøre til træning og hvordan man hele tiden skal holde hovedet oppe. Og så har vi også en rigtig god målmandstræner i Per Wind. Han betyder rigtig meget. Han er altid glad, når han kommer til træning. Han støtter altid og vil os målmænd det bedste. Vi får altid at vide, at vi er gode og gør det godt til træning og i kamp. Han holder os på niveau hele tiden rent mentalt. Han er en vigtig mand, så han har også andel i den her titel.«
Manglende nyt fra Bossakungen:
»Ja, det er for dårligt... Det er min storebror, der har lagt nogle klip med mig ud på YouTube. Det er ikke noget, jeg kigger så meget på, men det er meget sjovt, at han har gjort det, og der er da også nogle få, der har været inde at kigge på det. Og det er da også sjovt, at man kan se alle de bedste ting, man har gjort og få et minde om det. Specielt i en downperiode kan det være sjovt at se.«