
Klasnic har ligesom Gravgaard haft en meget svær start på sæsonen siden han ankom til Nantes fra tyske Werder Bremen i sommerpausen. Klasnic har været offer for grov kritik i den franske sportspresse, men i weekendens kamp hjemme på Stade de la Beaujoire Louis-Fonteneau mod førerholdet Lyon fik kroaten, der eller startede kampen på bænken, endeligt for alvor vist potentialet, og det fik Klasnic, til at fyre en ordentlig salut af mod træner Baup.
- Jeg var meget utilfreds med ikke at starte inde mod Lyon. Det er ikke mit arbejde at sidde på bænken. Jeg er kommet her for at spille. Jeg har alt for stor selvtillid og for mange kvaliteter til at skulle sidde på bænken, siger Klasnic således til den franske avis LEquipe.
Klasnic fik også listet en kontroversiel hilsen til sine holdkammerater ind, da han efter kampen blev interviewet af fransk TV.
- Det er umuligt for mig at spille godt med mindre mine holdkammerater også spiller godt. Men jeg er glad for at komme ud af måltørken. Som angriber bliver man bedømt på hvor mange mål man laver, og jeg synes, at jeg blev belønnet for det hårde arbejde, jeg har lavet efter den svære start, sagde Klasnic således til Canal Plus.