Fulham-dansker: Jeg har lært rigtig meget
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Generelle

Fulham-dansker: Jeg har lært rigtig meget

Lasse Vigen ser tilbage på en sæson i Fulham med op- og nedture.

Den danske midtbanespiller Lasse Vigen fik i efteråret sit store gennembrud i den engelske klub Fulham. 
 
Han fik masser af spilletid frem til en skade i starten af 2015 satte en stopper for hans fine udvikling. Derfor har Vigen ikke været i kamp siden februar, men han er klar til at være en del af det danske U/21-landshold, der skal til EM senere på måneden. 
 
Trods skaden ser Vigen tilbage på sæsonen i Fulham med glæde. 
 
- Det har været endnu en sæson, hvor jeg har lært rigtig meget. I starten af sæsonen spillede ikke så meget, men der kom en ny manager, og så kom jeg til at spille meget. Jeg har været med til at vinde kampe, og jeg har gjort det godt. Jeg blev så skadet igen, og kortsigtet har det været en nedtur, at jeg ikke har kunne spille og holde formen ved lige frem mod slutrunden. Det kan være, at det kommer mig til gode senere hen, for det er min første længerevarende skade, og forhåbentligt ved jeg mere om det næste gang, jeg skal håndtere en skade, siger Lasse Vigen. 
 
Lasse Vigen udtalte mandag, at han går efter masser af spilletid ved sommerens U/21-slutrunde.