»Beast« to uger fra comeback

Brain "The Beast" Jensen har tænkt sig at udnytte den kommende landskampspausen til at vende tilbage mellem stængerne i Burnley.

Efter en ren rusjebanetur i sidste sæson, har Brian Jensen startet sæsonen som førstemålmand i Championship-klubben Burnley. Men for to uger siden var uheldet ude for "The Beast", der fik en skade i lysken i en kamp mod Peterborough. Siden har danskeren siddet ude, men nu lysner det igen for den 36-årige keeper.

Læs også: Er Jensen købt eller solgt?

- Jeg når ikke at blive klar til vores kamp i weekenden, men jeg er helt sikkert fit igen, når vi spiller med Reading om to uger. Landsholdspausen kommer belejligt, siger Brian Jensen til tipsbladet.dk.

Netop på grund af den kommende landskampspause går Jensen ikke glip af de to kampe, han allerede har misset samt lørdagens udekamp mod Millwall. Derefter skulle han gerne være tilbage i buret, hvis manager Eddie Howe vel at mærke vælger at bruge ham igen. For Howe har tidligere bænket den store københavner.

- Det bliver spændende. Vi må vente at se. Jeg skal nok lige have en snak med manageren, siger Jensen, der har skubbet tankerne om et klubskifte via en lejeaftale lidt i baggrunden.

- Nu tænker jeg kun på at blive klar igen. Men hvis jeg bliver bænket igen, må jeg jo tænke over det, slutter han.

Brian Jensens klub Burnley, der for to sæsoner siden spillede i Premier League, har fået en skidt sæsonstart i The Championship. Holdet er således nummer 16 ud af rækkens 24 mandskaber.

Seneste nyt på tipsbladet.dk