”Verdens største talent” ikke god nok i Schweiz

Freddy Adu har ikke haft meget held med fodboldkarrieren de seneste år - Foto: Scanpix
Freddy Adu har mere end svært ved at finde en klub, der vil have den tidligere udråbte fodboldmessias. Senest er han blevet vejet og fundet for let i schweizisk fodbold.

Da Freddy Adu som 14-årig fik debut i den amerikanske MLS-liga, var der ikke grænser for, hvor positivt diverse fodboldeksperter talte om det ghanesiskfødte talent. Her syv år senere er der imidlertid blevet stille om Adu, der fortsat forsøger at omsætte talentet til en ny kontrakt.

Senest har Freddy Adu prøvet lykken i schweizisk fodbold, hvor Sion har haft den tidligere landsholdsspiller til prøvetræning i en uges tid. Nu har Sion dog valgt at sende Adu hjem uden kontrakt, da han ifølge en nyhed på holdets hjemmeside ikke passede ind i klubbens planer.

Hovedpersonen selv forsøger at bevare positiviteten, selv om det efterhånden er blevet til en del mislykkede ophold i europæiske klubber.

I Benfica formåede Adu aldrig at slå igennem, og lejeophold til henholdsvis portugisiske Belenenses og græske Aris Thessaloniki blev heller aldrig de store succeser. Siden blev Adu blandt andet rygtet til OB, men det forblev ved snakken.

Spil online poker hos Everest Poker
 

Afstemning

Hvilken handel har været den bedste i Superligaen i sommeren 2010?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk