Aalborg Freja opgiver hjemmebane: Frygter ballade mod AGF
FOTO: Christian Klindt Sølbeck/polfoto
Generelle

Aalborg Freja opgiver hjemmebane: Frygter ballade mod AGF

Aalborg Freja opgiver hjemmebanefordelen i deres pokalkamp mod AGF, da de frygter ballade mellem AaB-fans og AGF-fans.

Det er på mange måder en drømmelodtrækning for et jyllandsseriehold, når man trækker et Superliga-hold, men nu er der altså skår i glæden hos Aalborg Freja. Det var oprindelig planlagt, at kampen skulle spilles i Aalborg, men de har nu opgivet hjemmebanefordelen.

Det gør de, da der under AaB – Esbjerg gik rygter på, at flere AaB-tilhængere ville dukke op til kampen for at få fat på nogle AGF-fans.

- Da AaB mødte Esbjerg på Aalborg Stadion, hørte vi nogle rygter om, at der ville komme AaB-tilhængere over for at tage fat i AGF’erne, og det tør vi ikke. Det er simpelthen frygt for ballade, siger Jan Daucke, der er formand i Aalborg Freja til nordjyske.dk

Det var også en mulighed at leje sig ind på Aalborg Stadion, hvor der er bedre sikkerhedsforanstaltninger, men klubben har ikke råd, da der ville være for mange omkostninger i forbindelse med leje af stadion og sikkerhedsvagter.

Kampen spilles onsdag d. 31. august klokken 18:00 i Aarhus.