Årets Spiller nyt bestyrelsesmedlem i Spillerforeningen

Foto: Scanpix
William Kvist er – sammen med Christian Eriksen og Bajram Fetai – nye medlemmer i Spillerforeningens bestyrelse, som mere og mere ligner et ret kompetent fodboldhold... på otte mand.

Spillerforeningen er så småt ved at sammensætte et slagkraftigt fodboldhold på otte mand. Årets Spiller, Stuttgarts William Kvist, Ajax’ Christian Eriksen og Lyngbys Bajram Fetai er nemlig alle blevet optaget i foreningens nye bestyrelse.

William Kvist begrunder her, hvorfor han har valgt at blive en del af det selskab.

- Det er vigtigt, at spillerne står sammen om de værdier, vi sætter højest i en branche, hvor det er et barsk og hårdt miljø. Derfor er det afgørende, at der er nogen, der passer på os og vil os spillere. Spillerne har brug for at have en allieret, siger Kvist til Spillerforeningens hjemmeside og fortsætter:

- Lige nu sker der så mange ting i Spillerforeningens regi, at jeg gerne vil være med til at sætte mit præg på foreningen fremover.

Ud over de tre ovenstående er Thomas Kristensen (FCK), Jeppe Curth (AaB), Esben Overgaard Rejnholdt (tidl. kendt som Esben Hansen), Kristian Kirk også med i bestyrelsen, hvis formand fortsat hedder Thomas Lindrup.


Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: