Årets træner blev Luis Enrique
Foto: Patrick B. Kraemer/Polfoto
Generelle

Årets træner blev Luis Enrique

Det blev Luis Enrique, der tog prisen som årets træner i Ballon d'Ors prisuddeling.

Jorge Sampaoli, Pep Guardiola og Luis Enrique. Tre stærke trænere, der alle havde opnået specielle ting i denne sæson. Førstnævnte vandt Sydmamerikas mesterskaber med Chile, Pep hjemtog det tyske mesterskab, mens Enrique tog The Treble.

Vinderen blev Luis Enrique, som vandt næsten alt, hvad der vindes kunne med FC Barcelona i 2015. Det eneste, Enrique og Barca ikke hjemtog, var den spanske supercup, som i stedet gik til Athletic Bilbao.

Det så grelt til for Enrique i januar 2015, hvor han angiveligt var på randen af en fyringsseddel. Tingene blev imidlertid vendt, og så gik det kun én vej - fremad.

Enrique selv var ikke til stede i Zürich.