Ankergren misser Wembley

Casper Ankergren og Leeds blev slået ud efter straffesparkskonkurrence. Foto: Scanpix
Leeds blev slået ud af Carlisle i Johnstones Paint Trophy efter straffespark.

Det var noget af et pokaleventyr, da Leeds med danske Casper Ankergren i målet først sendte Manchester United ud af FA Cup'en og siden pressede Tottenham til omkamp.

Tottenham var dog for stærke i omkampen, og Leeds måtte kapitulere. Tirsdag blev det til endnu et nederlag, da Leeds skulle spille sig i finalen i Johnstones Paint Trophy, der er en pokal turnering for holdene i de nederste divisioner.

Efter et 1-2 nederlag i første semifinaleopgør mod Carlisle lignede det ellers en god aften, da Leeds fire minutter før tid sørgede for straffesparkskonkurrence med scoringen til 3-2.

Her trak Carlisle dog det længste strå og dermed bliver der ingen Wembley-tur til den danske målmand i denne sæson.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: