Ankergren raser over kampprogram

Foto: Scanpix
Brighton-målmanden forstår ikke hvorfor hans hold skal spille 2 kampe indenfor 48 timer.

Kampene kommer hurtigt for Casper Ankergren og Brighton i øjeblikket. Onsdag stod den på liga-cup møde med Premier League-klubben Liverpool og allerede i aften skal holdet i aktion igen i et Championship-storopgør mod Leeds.

I dagens udgave af The Sun raser den danske Brighton-målmand Casper Ankergren således over planlægningen fra turneringensarrangørenes side.

- Det er slemt nok at spille 2 kampe på 48 timer omkring jul, men i september? - udtaler danskeren spørgende og fortsætter således:

- Der er ikke tid tid at komme sig, men selvfølgelig har TV en stor indflydelse. De betaler en masse penge for at vise os spille, så når de vil have vi skal spille, er vi nødt til det, raser Ankergren til engelske avis, The Sun.

Klage eller ej. Der er nok ikke så meget at gøre ved det for Ankergren og co, der altså spiller i aften.

Seneste nyt på tipsbladet.dk