Arsenal kunne ikke knække Hull
2016-02-20 15:40
Foto: Frank Augstein/Polfoto

Arsenal havde masser af chancer til avancement i lørdagens hjemmekamp mod Hull, men kunne ikke skyde hul på gæsterne og en forrygende keeper.

Arsenal var storfavoritter på forhånd, da holdet lørdag tog imod Hull City i FA Cuppen. Det var da også værterne, der fik chancer på samlebånd, men gæsternes keeper Jankupovic spillede en storkamp, og så fik Premier League-storholdet ikke scoret. 

Arsenal åbnede med en god chance rundet ni minutters spil. Et hjørnespark blev spillet kort til Mohamed Elneny, der dog måtte se sit skud blokeret. Kort efter fandt Theo Walcott med et indlæg Danny Welbeck tæt under mål, men headeren var for upræcis. Presset steg dog for alvor mod Hull-målet, hvor gæsterne forsøgte at stå imod. 

Efter en lille halv time truede værterne på ny. Chambers og Campell kombinerede godt, inden bolden havnede hos Theo Walcott, der tvang keeper Jankupovic ud i en god redning. Hull City fik bedre kontrol frem mod pausen, hvor Davies fik testet i to omgange. Uheldigvis for gæsternes profil stod Flamini i vejen med blokeringer, og cifrene var fortsat 0-0, da de to hold gik til pause. 

Arsenal fortsatte presset i anden halvleg. Stortalentet Iwobi var millimeter fra at score seks minutter efter pausen, inden Calum Chambers efterfølgende hamrede bolden over mål. To minutter efter testede Joel Campell opstanderen på direkte frispark, og det lignede for alvor et spørgsmål om tid, inden Arsenal ville få hul mod de undertippede gæster. 

Hull City havde dog Jankupovic i målet, og han tog fra hver gang, hjemmeholdet nærmede sig. I slutfasen sendte Arsenal både Olivier Giroud og Alex-Oxlade Chamberlain på banen, og det kom der flere gode aktioner ud af. Værterne kunne dog ikke knække Hull, og efter nogle frustrerende slutminutter for Arsenal sluttede det hele 0-0 på Emirates Stadium. 

Cifre der betyder, at de to hold skal spille omkamp i Hull. Vinderen går videre til kvartfinalen i FA Cuppen. 

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Hvor spiller Thomas Delaney i næste sæson?