Arshavin efterladt i russisk kulde
.
Generelle

Arshavin efterladt i russisk kulde

Andrey Arshavin har fået ophævet sin kontrakt i Kuban Krasnodar på transfer deadline day, og spilleren ved nu ikke, hvad der skal ske.

Arsenal fik tilgang af en profil, da man i 2009 hentede russiske Andrey Arshavin til klubben. Landsholdsspilleren gjorde straks en forskel i London, men som tiden gik, fik han svært ved at falde til i byen og omkring livet i England generelt. I den sidste sæson hos Arsenal blev det kun til 13 kampe, og i 2013 gik turen videre til Zenit. 

Starten af 2016 kunne indledes hos russiske Kuban Krasnodar, hvor man dog ikke har tænkt sig at beholde den tidligere Arsenal-profil. Klubben meddeler natten til tirsdag i en pressemeddelelse, at man har ophævet kontrakten med Arshavin: 

- Vi vil gerne takke Andrey Arshavin for tiden her i Kuban Krasnodar. Vi ønsker ham alt det bedste for fremtiden, uanset hvad rolle han må påtage sig, skriver klubben i pressemeddelelsen. 

Dermed står den tidligere russiske landsholdsprofil nu helt uden klub, og fremtiden er for alvor et åbent spørgsmål. Endnu har ingen klubber officielt meldt interesse for en aftale med Arshavin, der dog næppe kommer til at gå længe uden en aftale. 

Arshavin har dog alderen imod sig. Han har rundet 34 år, og i Kuban Krasnodar blev det til flere svingende præsentationer fra spilleren.