Basel-dansker ude med skade i en måned
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Generelle

Basel-dansker ude med skade i en måned

Daniel Høegh kommer ikke i aktion de næste par uger for Basel.

Den danske midtstopper Daniel Høegh har fået en god start i den schweiziske klub Basel, men nu må den tidligere OB'er forberede sig på en pause fra fodboldbanen. Daniel Høegh har således pådraget sig en skade, der holder ham ude i de kommende uger. 

Det skriver fyens.dk.

Daniel Høegh har spillet fast i Basel siden ankomsten til den schweiziske storklub, men var ikke i truppen til torsdagens Europa League-kamp mod Lech Poznan. Det skyldes altså en fiberskade.

Forsvarsspilleren risikerer at være ude i mellem fire og seks uger.