Beckham: Havde en masse tilbud

Foto: Scanpix
LA Galaxy meddeler nu også, at David Beckham har skrevet under på en toårig kontraktforlængelse med klubben.

MLS-klubben LA Galaxy får glæde af David Beckhams fantastiske sparketeknik i endnu to år, da den 36-årige er gået med til at skrive under på en ny kontrakt, der løber over to år.

Aftalen glæder Beckham, som på det seneste har haft det som et lille barn i en slikbutik.

- Det var en vigtig beslutning for mig. Jeg havde en masse tilbud fra klubber i hele verden, men jeg er stadig opsat på at spille i USA og vinde trofæer med Galaxy. Jeg har personligt været vidne til, hvor populært fodbold er blevet i USA, og jeg føler mig mere end nogensinde forpligtet til fortsat at få spillet til at vokse her, siger Beckham til LA Galaxys hjemmeside og fortsætter:

- Min familie og jeg er ekstremt glade for at bo i Amerika, og vi ser frem til at tilbringe mange flere år her.

David Beckham spillede en stor rolle, da LA Galaxy i fjor vandt klubbens første MLS Cup siden 2005.


Seneste nyt på tipsbladet.dk