Beckham på vej mod comeback?
Illustration
Generelle

Beckham på vej mod comeback?

Den pensionerede superstjerne står måske overfor et af årets mere opsigtsvækkende comebacks.

David Beckham har nydt tilværelsen som fodboldpensionist, siden han stillede fodboldstøvlerne på hylden sidste år. 

Men efter et år udenfor manegen lugter det 39-årige fodboldikon igen græs og overvejer nu at vende tilbage som aktiv. 

I BBC-dokumentaren ‘David Beckham: Into the Unknown’ lufter han således ideen om at svinge højrebenet igen. 

- Jeg er begyndt at tænke; kunne jeg spille igen? Kan jeg komme tilbage fra pensionen og begynde at spille fodbold igen? 

Siden David Beckham indstillede karrieren sidste år, har han haft travlt med at starte sit eget MLS-hold i Miami, og hvis han vælger at blive aktiv fodboldspiller, kan det ifølge ham selv blive som spiller i sin egen klub. 

- Der har aldrig været en spillende ejer, men måske, udtaler han blandt andet i dokumentaren. 

David Beckham nåede selv at spille seks år i den amerikanske liga.