David Beckhams oprindelige kontrakt udløb her i starten af januar, men den er blevet forlænget for de næste to år.
Og selvom der har været flere klubber interesseret i at skrive med Beckham, så har englænderen aldrig haft lysten til andet, end at forlænge med amerikanerne.
- Jeg har aldrig ønsket at forlade L.A. Galaxy, og jeg er glad for, at jeg er tilbage i klubben, siger David Beckham ifølge Los Angeles Times efter en lille måned, hvor han har stået uden kontrakt.
- Selvom vi vandt ligaen sidste år, så er det slet ikke nok. Jeg vil vinde MLS Cup med Galaxy igen.
Beckham bliver 37 år i maj måned.