Belgien og Portugal spiller alligevel, men det bliver i Portugal
Polfoto: Jon Super
Generelle

Belgien og Portugal spiller alligevel, men det bliver i Portugal

Portugal og Belgien får alligevel lov til at tørne sammen, men kampen finder sted i Portugal i stedet for i Belgien.

Tidligere i dag skrev vi på Tipsbladet.dk, at kampen mellem Belgien og Portugal ville blive aflyst. Og det blev den da også - i hvert fald i Bruxelles. For nu skriver det belgiske fodboldforbund på dets hjemmeside, at opgøret alligevel finder sted - bare i Porugal. 

Det belgiske fodboldforbund skriver følgende: 

- Sammen med de belgiske autoriteter, det belgiske fodboldforbund og det portugisiske fodboldforbund blev det besluttet, at opgøret mellem de to mandskaber ikke ville blive spillet i Bruxelles den 29. marts. Ledelsen i det belgiske fodboldforbund har, i en aftale med trænerstaben, besluttet at acceptere forslaget fra det portugisiske fodboldforbund om at spille kampen i Leiria i stedet på samme dag og tidspunkt. Tirsdag den 29. marts klokken 20:45 belgisk tid. 

- Det belgiske forbund værdsætter tilgængeligheden, fleksibiliteten og mulighederne, som det portugisiske fodboldforbund har tilbudt os. Det portugisiske fodboldforbund udtrykker fuld solidaritet med det belgiske forbund i denne her hårde og emotionelle periode.

Leirias stadion Estádio Dr. Magalhães Pessoa har en kapacitet på 23.164 og blev åbnet i 2003.