Benzema fortsat slutrundeaktuel
Generelle

Benzema fortsat slutrundeaktuel

Real Madrid-angriberen har ved en appeldomstol fået ophævet en restriktion, der forbyder ham at være i nærheden af Mathieu Valbuena, og det åbner for, at profilen igen kan komme på landsholdet

Karim Benzema blev i slutningen af sidste år anklaget for at være indblandet i en bestikkelsessag, hvor han angiveligt skulle have været sendt i byen af en kammerat, der var i besiddelse af en sexoptagelse med Mathieu Valbuena. Benzema prikkede derfor efter sigende landsholdskammeraten på skulderen ved en landsholdssamling og krævede en løsesum på vegne af sin ven. Det skabte stor uro, og begge har siden været væk fra landsholdet.

Nu er der en åbning – i hvert fald juridisk – for, at de to igen kan spille på samme hold, og Benzema kan være med, når Frankrig til sommer spiller EM på hjemmebane. En Paris-appeldomstol har således ophævet en restriktion for Real Madrid-angriberen, der forbyder ham at være i nærheden af Mathieu Valbuena, fortæller Sylvain Cormier, Benzemas advokat, ifølge AFP