Big Sam: Rejsen værd

Sam Allardyce er tilfreds med West Hams sejr over FC København.

FC København var nok det bedste hold på banen, men alligevel var det West Ham, der til sidst kunne trække sig sejrrigt ud af træningskampen i Parken. Med få minutter tilbage på uret lykkedes det Freddie Sears at gøre det til kampens slutresultat 1-0.

Det resultat vækker stor glæde hos The Hammers nye manager Sam Allardyce.

- Det var afgjort rejsen værd. Vi er lige kommet tilbage fra Schweiz, men kvaliteten af denne kamp på dette tidspunkt af sæsonen var bedre end nogen træningssession, vi kunne have haft, siger "Big Sam" til West Hams officielle hjemmeside og fortsætter:

- Freddie scorede et meget flot mål. Han var kølig i afslutningen. Han så på, hvad deres keeper foretog sig, og så placerede han den sikkert nede i det ene hjørne, og det gav de mere end 1000 tilrejsende fans noget at juble over. Alt i alt var det en god træningskamp, konstaterer West Ham-manageren, der tog over efter Avram Grant.

West Ham skuffede fælt i England forrige sæson, hvor det endte med nedrykning, så derfor skal klubben i den kommende sæson spille i The Championship.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: