Generelle

Brøndby bekræfter: Krohn-Delhi ny mand

Som Ajax meddelte i går, skifter Michael Krohn-Delhi til Brøndby IF. Det bekræfter klubben fra Vestegnen.

- Michael Krohn-Dehli er en teknisk betonet midtbanespiller, der kan dække flere pladser på banen. Det er vel ingen hemmelighed, at vi har fulgt ham siden han skiftede fra Brøndby IF til Ajax, og vi er glade for at tilføre truppen en spiller af hans kvalitet og med erfaring fra den bedste hollandske række, udtaler sportschef Anders Bjerregaard til de blå-gules hjemmeside.

Samtidig har Daniel Wass forlænget sin kontrakt med klubben, så den løber tre år endnu.

- Det er dejligt at det nu er faldet på plads med den klub, jeg allerhelst vil spille for og hvor jeg helt sikkert kan udvikle mig bedst, siger U/21-landsholdsspilleren.