Capello: Vi har brug for flere familier
Illustration
Generelle

Capello: Vi har brug for flere familier

Den italienske manager mener, at kun familier kan forbedre Serie A.

Italiensk fodbold har igennem flere år været hårdt plaget af voldsomme scener skabt på lægterne fra fangrupperinger med voldelige intentioner. Det får nu igen fokus, da Fabio Capello på en konference i Dubai blev spurgt, hvordan man kunne forbedre Serie A.

- Først og fremmest skal vi have mere fredfyldte stadions. Jeg er stærk modstander af de håde fangrupperinger og hooligans. De er ikke interesseret i at støtte et fodboldhold - De ønsker kun vold. Vi har brug for flere familier på tribunerne, udtaler Fabio Capello ifølge Goal.com.

Det er ikke kun vold, der skader produktet Serie A, ifølge den legendariske manager. Således har der de senere år også været flere episoder med racistiske undertoner, hvilket både Kevin Prince-Boateng og Mario Balotelli har mærket på egen krop. Det har blandt andet ført til, at flere kampe er blevet fviklet uden tilskuere.