Celtic og Sviatchenko sejrede i overtiden i ottende ubesejrede kamp på stribe
Generelle

Celtic og Sviatchenko sejrede i overtiden i ottende ubesejrede kamp på stribe

Erik Sviatchenko var med hele kampen, da Celtic lørdag eftermiddag vandt 1-0 ude over Kilmarnock.

Celtic er involveret i, hvad der må betegnes som et to holds opgør om det skotske mesterskab. Aberdeen er tætteste modstander, og lørdag skulle Celtic hive en sejr i land, hvis de skulle bibeholde deres fire points føring ned til dem. 

Erik Sviatchenko og co. kom ind til kampen med en god portion selvtillid, da holdet ikke havde tabt i syv kampe på stribe og samtidig havde ligaens bedste forsvar. I det forsvar gjorde danske Erik Sviatchenko sig endnu en gang fra start, og endnu en gang var han og holdkammeraterne stærke til at holde hjemmeholdet fra mål. 

Kilmarnock havde nemlig ganske få forsøg på mål, og det resulterede dermed i et rent bur til gæsterne, som dog offensivt manglede den styrke defensiven besad. 

Heldigvis for førerholdet, så ramte australske Tom Rogic den helt rigtigt i det 90. minut, hvorfor Celtic til allersidst altså formåede at hive en sen sejr med hjem til Celtic Park i en kamp, hvor Erik Sviatchenko spillede hele kampen.