Chiles succestræner stopper: Favorit i Chelsea
Foto: Luis Hidalgo/Polfoto
Generelle

Chiles succestræner stopper: Favorit i Chelsea

Stemningen mellem Chiles fodboldforbundet og landstræner Jorge Sampaoli var i forvejen dårlig, og nu har parterne stoppet samarbejdet.

Det var ingen hemmelighed, at Jorge Sampaoli var træt af sin arbejdssituation. Landstræneren, der i sommer førte Chlie til landets første Copa América-triumf, havde selv udtalt sig kritisk om sin arbejdsgiver, og nu er samarbejdet forbi.

Det chilenske fodboldforbund meddeler selv på sin hjemmeside, at man er blevet enig med Sampaoli om at rive kontrakten i stykker. Dermed mister landsholdet den mand, der var nomineret til Årets Træner i verden, efter han altså første Chile frem til sommerens Copa-succes.

Argentineren Sampaoli er senest blevet rygtet til både Swansea og Chelsea. Ifølge Sky Sports er den 55-årige træner favorit blandt bookmakerne til jobbet hos de blåklædte fra London, som endnu ikke har fundet den permanente løsning, der skal tage over til sommer.

I mellemtiden er blandt andre Marcelo Bielsa blevet nævnt som mulig arvtager for Sampaoli i Chile. Sampaoli er erklæret beundrer af Bielsa, der også var chilensk landstræner fra 2007-11.