
Det lå ikke i kortene, at den 31-årige komiker Esben Pretzmann skulle få en stor interesse for fodbold. Han havde ikke talentet til at blive en del af det lokale fællesskab i fodboldklubben ude på landet og havde heller ingen familiemedlemmer til at fremelske følelserne og fascinationen ved fodboldspillet. Men tipssystemet R 4-4-16 banede vejen, og nu følger han AaB så tæt som muligt fra bopælen i Berlin.
Og så åbnede karrieren i Drengene fra Angora med roller som hyggepianisten Henrik Solgaard, cykelrytteren Oksen fra Hammel og Jan Krabbe, den akavede forfatter til flere gyserhistorier, også pludselig døren til en dag at møde en af de allerstørste, danske fodboldhelte.
LÆS OGSÅ: Peter Sommer og hans passion for fodbold
- Jeg har snakket lidt med Peter Schmeichel engang. Jeg sad på en café med Rune Tolsgaard (en anden af de tre Angora-drenge med Simon Kvamm som den sidste del af tre-enigheden), da Niclas Jensen kom forbi. Ham kender vi i forbindelse med Team Easy On, hvor han ringede og fik en DVD sendt ned til EM-lejren i Portugal, så han spurgte, om vi ikke ville med ind på Vega, hvor Karsten Aabrink holdt en fest. Det ville vi da gerne, hvis det var okay. Det var det, så det gjorde vi, og det var ret sjovt.
- Da vi kom ind, stod Claus Jensen med band oppe på scenen og pludselig var vi til fest med alle fodboldspillerne. Der var sådan en sjov stemning af skole-halbal, for der var ingen, der rigtig gik til den. Rune og mig var de eneste, der stod oppe i baren og røg smøger og drak gin og tonics, men de skulle nok også op og spille kamp. Men så kom jeg altså i snak med Peter Schmeichel.
LÆS OGSÅ: Mikael Simpsons kærlighed til Grimsby Town
- Peter Schmeichel var kæmpestor, så man kunne godt forstå, hvorfor han havde været så god. For det var han. Han var vores sidste skanse og han indgav altid en tryghed. Uanset hvor bekymret man var hjemme foran fjernsynet, så havde vi jo Schmeichel på mål. Han er en legende, og det var lidt sjovt at snakke med ham, selv om det kun var small talk, siger Pretzmann så langt væk fra name-dropping, som man kan komme. For det ligger slet ikke til nordjyden.
- Se flere billeder fra Tipsbladets fotosession med Esben Pretzmann 1 / 2 / 3
Læs meget mere om blandt andet Tipskiosken i Dronninglund, EM på Torup Hedevej, netradio i Berlin, Matthew Le Tissier og Asaa Boldklub i den stille fodboldsnak med Esben Pretzmann - i Tipsbladet Indsigt, på gaden nu.
Få Danmarks eneste rendyrkede fodboldavis leveret til døren. Bestem selv dit abonnement her.