Viceverdensmestrene fra Holland og EM-bejlerne fra Tyskland skal som bekendt møde hinanden i det indledende gruppespil til EM. I gruppe B's anden puljekamp står de to mastodonter over for hinanden i Kharkiv. En kamp, der kan vise sig at have afgørende betydning, da det ene hold meget vel kan vise sig at blive det andet holds bøddel
Men det til trods har de to holds spillere bare at holde sig på nogenlunde god fod med hinanden. For blot et par måneder efter EM-slutrunden står de nemlig ansigt til ansigt igen.
Fredag er det kommet frem, at de to lande har aftalt en venskabskamp i Amsterdam den 14. november.
Historisk set er det Tyskland, der har det bedste tag på Holland. I de to landes 38 indbyrdes møder har Tyskland vundet de 14, mens Oranje er løbet med 10 sejre. 14 gange er det endt med pointdeling. Senest Holland og Tysklad tørnede sammen i en venskabskamp, var i november 2011. Her blev det til en sikker tysk sejr på 3-0.