Video : Tipsbladet
Generelle

Danskerbrag endte i dramatisk Dortmund-sejr

Dortmund vandt onsdag aften over Union Berlin, som blev ekspederet ud af DFB Pokal efter straffespark

Der var lagt op til en sand danskerkamp, da Dortmund i dag skulle møde Union Berlin i DFB Pokal. Hjemmeholdet startede nemlig med både Emre Mor og Jacob Bruun Larsen på banen, mens Union Berlin havde Kristian Pedersen inde og Jakob Busk og Henrik Pedersen på bænken som henholdsvis målmand og assistenttræner. 

Her blev det Dortmund, der trak det længste strå efter straffesparkskonkurrence, som udløb sig af den oprindelige 1-1-stilling ved 90 minutters spilletid. 

Sejren blev grundlagt med et selvmål af Michael Parensen få minutter før halvleg. I første omgang så det ellers ud til, at Jacob Bruun Larsen havde scoret, men det blev altså anerkendt som et selvmål. 

Dortmund førte længe kampen og så ud til at gå videre, men ni minutter før tid dukkede Steven Skrzybski op og tvang kamp ud i forlænget spilletid.

Den endte også uafgjort, hvorefter der skulle straffespark til at afgøre vinderen, hvor Dortmund vandt denne med sikre 3-0.

I pokalkampen mellem Bayern München og Augsburg vandt førstnævnte med 3-1.