DBU vil give Otterup Frems plads i 2. division

Frem har indgivet konkursbegæring, men konkursen kan ikke endelig effektueres før om tidligst en måneds tid. Alligevel håber DBU, at de kan trække Frem ud af 2. division fra sæsonstart.

Nogen juridiske bestemmelser gør, at DBU ikke bare kan trække konkursbegærede Frem ud af Danmarksturneringen. Det betyder, at Frem måske først reelt erklæres konkurs om en måneds tid.

Men Frem har i dag meddelt DBU, at klubben accepterer, at de konkursmæssige konsekvenser kan gennemføres allerede nu. DBU skal dog lige undersøge de juridiske bestemmelser, inden en endelig afgørelse træffes.

DBU har dog allerede planen parat for tvangsnedrykningen af Frem til Københavnsserien. Otteup som tabte til Skjold i en playoff-kamp får plads i 2. division istedet.

Det betyder så også, at både Odder og OKS kan blive i Danmarksserien, og at deres indbyrdes playoff-kamp derfor ingen betydning får.

DBU forventer en endelig afklaring torsdag eftermiddag.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: