- De smås drøm bliver kvalt

Den århusianske forstadsklub Brabrand har i en årrække satset på at gøre sig gældende i dansk fodbolds næstøverste lag, men rykkede sidste år ned i 2. division vest.

DBU's nye skrappe licenskrav for at drive professionel fodbold i 1. division fremover, og begrænsningen af 1. division fra 16 til 12 hold, medfører et unfair nyt skel i dansk fodbold, mener Brabrand-træner Lars Lundkvist.

- Det, vi altid er gået op i, er at vi kunne sætte et godt hold på banen. Alle de fysiske rammer omkring har jo aldrig været prangende. Grundidéen med fodbold er jo, at du sætter to hold op foran hinanden. Der vinder det bedste hold, og i sidste ende får det bedste hold lov at rykke op. Men sådan er det jo ikke mere. Nu sætter du to hold op overfor hinanden, men de skal opfylde nogle specielle krav for, at de overhovedet kan få lov at deltage. Det er jo ikke det, der er grundidéen med fodbold, siger Lars Lundkvist til Tipsbladet.

- Det er jeg meget imod, for det kvæler jo enhver drøm i en lille klub om at komme op og gøre sig. Det gør det jo, for du støder hovedet mod en mur, og det kan ikke være meningen med at drive et fodboldhold. Du har ikke de og de ting, og så kan du ikke få lov at være med.

Fremover vil Brabrands rige bestyrelsesformand Flemming Møller ikke skyde penge i klubben, da han alligevel ikke mener, at det vil være nok til, at Brabrand kan bide sig fast i 1. divisions bedste halvdel, hvis man skulle rykke op. Derfor har man nok set det sidste til Brabrand i dansk fodbolds næstbedste række. Lige nu ligger man i bunden af 2. division vest og skal bruge foråret på at undgå nedrykning.

Et af argumenterne for at indføre de nye skrappe licenskrav har været at mindske risikoen for konkurser i små storsatsende klubber, men den køber Lundkvist ikke.

- Er der noget, der tyder på, at det bliver mindre med den nye struktur? Er der ikke stadigvæk nogen, der kan gå konkurs? Er det en klub som os, der er kommet op og er gået konkurs? Nej, vi har da haft styr på tingene. Er det fair, at man i hvert regnskabsår kan komme ud med et underskud på 30-40 millioner kroner og bare få lov til at køre forretningen videre, som superligaklubberne? Er det rimeligt nok? Giv mig 32 millioner kroner, så skal jeg skaffe et superligahold, ud fra det underskud de kører med bare et år. Hvor er rimeligheden i, at de kan få lov til at køre videre med det, og så slippe afsted med at sige, at det er en sund forretning?, harcelerer Lars Lundkvist.

Læs mere: Tipsbladet fortæller historien om Brabrands opstigen gennem rækkerne og det nuværende fald. Vi har besøgt Brabrand i sidste del af vores serie om de århusianske 2. divisionsklubber. Det står i Tipsbladet, som er i kioskerne nu.