Generelle

Døde efter at have scoret

Svensk fodbold blev søndag ramt at en tragedie, da den 29-årige divisionsspiller Victor Brännström døde midt i en kamp.

Piteå-spilleren Victor Brännström døde under søndagens kamp mod Umeådalen i den svenske 2. division

Den 29-årige spiller havde bragt sit hold foran allerede efter fire minutter, men minutter senere gik noget galt. Allerede angrebet efter scoringen satte spilleren sig på hug og faldt sammen.

Med det samme blev der slået alarm og tre ambulancer blev tilkaldt, mens Victor Brännström modtog hjertemassage i mere end et kvarter, stod hans liv ikke til at redde

- Vi har netop fået besked om, at forsøgene på genoplivning er afsluttet. Vi er en forening i sorg, og vi ved ikke, hvordan vi skal komme videre, sagde talsmand for Piteå, Christer Berglund, ifølge Expressen.

Victor Brännström, der tidligere har spillet for Helsingborg, efterlader sig en kone og to børn.