Don Ø og David Nielsen i ordkrig

Forud for FC Københavns kamp mod AaB, kaster Flemming Østergaard og David Nielsen med mudder.

Der er sagt og skrevet meget om FC København og AaB's kommende kamp i SAS Ligaen, hvor AaB kan have interesse i en sejr til FCK. Senest har den tidligere AaB'er og FCK'er David Nielsen blandet sig i debat og sagt, at FCK er sikre på at vinde den kamp, fordi AaB vil lægge sig ned.

Det har fået Flemming Østergaard til at tage bladet for munden.

- Det er min holdning, at jeg aldrig mødt nogen hold, der går ud for at tabe med vilje. Det kan du ikke få 11 spillere til, så det er noget vrøvl. Det kan kun være i David Nielsens kyllinge-hjerne, siger Flemming Østergaard til Onside.dk.

David Nielsen har været hurtig til at give svar på tiltale.

- Han er den mest ufatteligt forfængelige mand. Jeg er faktisk rystet over, at han er så forfængelig, at en lille mand som mig kan såre ham med en bog, siger David Nielsen til Onside.dk.

Kampen mellem FCK og AaB spilles søndag klokken 17.30

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: