Dortmund-angriber kåret til Afrikas bedste spiller
Generelle

Dortmund-angriber kåret til Afrikas bedste spiller

Dortmunds Pierre-Emerick Aubameyang er blevet kåret til Afrikas bedste spiller i 2015.

Så gik den ikke længere for Yaya Touré. 

Manchester Citys ivorianske midtbanespiller er blevet kåret til Afrikas bedste spiller de seneste fire år, men nu er han blevet stødt af tronen. 

I stedet er det gabonesiske Pierre-Emerick Aubameyang fra Borussia Dortmund, der løber med titlen som den bedste afrikanske fodboldspiller i 2015. Det står klart, efter medlemslandene i De Afrikanske fodboldforbund stemte om det. 

Og her modtog Aubameyang syv stemmer flere end Yaya Touré. Derefter kom André Ayev, som til daglig spiller for Swansea.

Kåringen må siges at være fortjent, da Aubameyang har haft en vanvittig sæson for Dortmund. I de første 17 Bundesliga-kampe har han scoret 18 mål og i alle turneringer kommer tallet op på 27.

Pierre-Emerick Aubameyang kom til Dortmund fra franske Saint Etienne i 2013.