Drogba hylder League Two-hold efter sejr
Illustration
Generelle

Drogba hylder League Two-hold efter sejr

Didier Drogba ser tilbage på en svær kamp mod Shrewsbury, hvor Premier League-topholdet havde problemer.

Chelsea-angriberen Didier Drogba scorede opgørets første mål, da Chelsea FC tirsdag besejrede League 2-holdet fra Shrewsbury i Capital One Cup. Premier League-topholdet med danske Andreas Christensen fra start havde dog problemer i anden halvleg, hvor et selvmål ti minutter før tid dog reddede London-klubben. 

Ifølge Didier Drogba var det dog heller ikke en helt let opgave, at møde et så fightende og optimistisk mandskab i pokalen: 

- Det var svært. Banen var svær, vejret var svært og modstanderne var rigtig gode. De gav alt, hvad de havde i sig, og de viste virkelig, hvorfor de er kommet hertil. De gjorde det svært for os, og gav os rigtig meget at lave. Vores erfaring gjorde dog, at vi lykkedes med at vinde, siger en lettet Drogba til SkySports. 

Også i Premier League går det godt for Chelsea FC, der fører ligaen med 23 points efter ni kampe.