Eidur Gudjohnson tilbyder sig til Chapecoense
Foto: John D McHugh/polfoto
Generelle

Eidur Gudjohnson tilbyder sig til Chapecoense

Den islandske legende Eidur Gudjohnson har tilbudt sin hjælp til den brasilianske klub Chapecoense, som blev ramt af det tragiske flystyrt.

Han har tidligere spillet på store adresser som Camp Nou og Stamford Bridge, men nu tilbyder den 38-årige islænding Eidur Gudjohnson sin hjælp til Chapecoense. Det brasilianske hold mistede på tragisk vis størstedelen af sit hold, da deres fly på vej mod Copa Sudamerica-finalen styrtede ned i Colombia. De har sidenhen modtaget støtte fra hele verden, og der har været et minuts stilhed på stadions over hele kloden. Nu tilbyder Gudjohnson så også sin hjælp på twitter. 

At han kommer til at spille side om side med Ronaldinho igen, er dog tvivlsomt. Der går rygter om, at den brasilianske tekniker har skrevet under med klubben, men det er endnu ikke bekræftet fra nogle officielle kanaler. Ronaldinho har dog vist sin støtte, da han på sin twitterprofil poserer i en trøje, hvor der står #FORCACHAPE.