Eksklusivt: Hjemme hos "Chicharito"

BRAGT I TIPSBLADET 22. DECEMBER

Af Carlos Beer

Det ville være en underdrivelse at sige, at dette bare er historien om en hvilken som helst af de talenfulde fodboldspillere, der dagligt vokser frem af det store, latinamerikanske bassin af gudsbenådede boldkunstnere, der fiskes op og sendes i metervare til Europa. Dette er historien om en mand, som er 110 milloner menneskers stolthed. En del af historien er blevet formet i et klasseværelse i Jalisco i Mexico.

»Chicharito blev undervist her, i dette lokale. Han sad på denne stol her midt i klasseværelset.«

Sara Carillo peger ud midt i rummet på Abraham Lincoln-skolen i Zapopán. Skolen ligger i Jalisco-distriktet, et af af de tættest beboede i Mexico. Sara er skoleinspektør på en skole, som skiller sig ud fra mange andre skoler i landet af to årsager: den er tosproget, og den ligger i et af landets mest velhavende områder, hvor bruttonationalproduktet per person er det højeste i landsdelen. Sara ligner en typisk 50-årig mexicansk kvinde. Gylden hud uden at være mørkhudet, en pæn portion makeup i ansigtet og nogle alders- og arbejdsrelaterede rynker.

»Chicharito« [Lille Ært] - bedre kendt som Manchester Uniteds angriber Javier Hernández, den for øjeblikket mest succesfulde mexicanske fodboldspiller i verden - er dog ikke skyld i en eneste af rynkerne, for skoleinspektøren husker ham som en helt igennem velopdragen elev.

»Hans lærer dengang hed Elizabeth Barker. Hun kom fra USA for at arbejde hos os. Hun var meget streng, men han gav aldrig anledning til problemer. Han var en meget behagelig og aktiv dreng. Vi har hans karakterer i arkivet, og de er gode. Han udmærkede sig altid for sine lederegenskaber og for sin deltagelse.«