Generelle

Elano tager hjem til Brasilien

Brasilianske Elano skifter fra Galatasaray hjem til Santos, hvor det hele startede for Brasilianeren.

Da Santos senest i 2004 blev Brasilianske mestre var det med en masse, i dag, velkendte navne som stjerner på holdet. Robinho, Alex, Diego og også Elano, der dog var en smule længere tid om at komme ud i Europa end de andre.

Elano kom til Shakhtar Donetsk og så til Manchester City, hvorfra det tog fart og midtbanespilleren pludselig var fast mand på Dungas Brasilianske landshold. I 2009 gik turen så videre til Galatasaray, hvor karrieren gik lidt i stå trods høje ambitioner.

I går blev det så klart, at den 29-årige Elano tager tilbage hvor det hele startede i Santos efter at det blev klart at ønsket om at komme hjem til sambalandet var blevet for stort til at han kunne fortsætte i europæisk fodbold. 2,9 millioner euro er den noget beskedne transfersum for en spiller, der alligevel havde 2,5 år tilbage af sin kontrakt i Tyrkiet.