Den brasilianske landsholdsstjerne Hulk er længe blevet sat i forbindelse med nogle af Europas allerstørste klubber, men til trods for dette er et skifte aldrig gået igennem.
Nu kan Hulk være på vej væk fra Europa og til Kina. I hvert fald har den kinesiske klub Shanghai SIPG bekræftet, at de har fået et bud i omegnen af 375 millioner accepteret af Hulks klub Zenit St. Petersborg.
I morgen lander Hulk til lægetjek i Kina, hvor han også skal forhandle det allersidste papirarbejde på plads, inden han kan kalde sig for Shanghai SIPG-spiller.
Offensivprofilen har haft en fantastisk tid i Zenit, hvor han i denne sæson har scoret imponerende 23 mål.
Angiveligt kommer Hulk til at tjene i omegnen af 150 millioner kroner årligt.