Englands målmandsproblemer fortsætter

West Bromvich-målmanden Scott Carson har meldt afbud til Englands landskamp fredag af personlige årsager. Det engelske målmandsproblem blusser op på ny.

David James er for gammel, Robert Green er ikke blevet tilgivet for sin blunder under VM, Paul Robinson har meldt fra, og Chris Kirkland er for dårlig til at være på det engelske landshold.

Nu har Fabio Capello imidlertid fået endnu et målmandsproblem at tumle med, for Scott Carson fra West Bromvich har meldt fra til morgendagens EM-kvalifikationskamp mod Bulgarien, og det efterlader ham kun med Joe Hart og Ben Foster i truppen.

Derfor har nu udtaget Watfords U/21-landsholdsmålmand Scott Loach, der også var udtaget til træningskampen mod Ungarn den 11. august. Her hentede Fabio Capello også Blackburns tredjemålmand Frank Fielding ind i truppen, ligesom Arsenals femtevalg James Shea har trænet med landsholdet i denne uge, fordi Carson og Foster var tvivlsomme til kampen i morgen.

LÆS OGSÅ: Capello udtager to ukendte målmænd

Nu er Carson så helt ude, mens Ben Foster tilsyneladende fortsat kæmper med småproblemer med knæet. Scott Loach kan derfor være manden, der skal være backup for Joe Hart, der har fået en god start på sæsonen i Manchester City, og lige nu ligner Englands helt klare førstevalg mellem stængerne.

Scott Carson havde i øvrigt se frem til at få muligheden for at stå for England igen for første gang siden november 2008. Carson der i øvrigt lavede en hæslig fejl á la Robert Green, da England i september 2008 tabte en EM-kvalifikationskamp med 3-2 til Kroatien.



Få Tipsbladet gratis tre fredage i træk. Bestil her!
 

Afstemning

Hvilken »ny« Superliga-angriber scorer mest i foråret?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk