Generelle

Esbjerg vil skære ned på udlændinge

SAS Liga-mandskabet fra Esbjerg vil forsøge at skære ned i antallet af udlændinge i truppen.

I øjeblikket tæller Esbjergs trup hele 15 mand uden dansk pas, og det behager ikke klubbens sportsdirektør Niels Erik Søndergaard.

- Det er ikke et bevidst valg. Vi vil gerne have danske spillere og er bekendte med at truppen indeholder antalsmæssigt for mange udlændinge lige nu. For os har det bare ikke være muligt i de sidste 2-3 transfer vinduer at hente tilstrækkelig med kvalificerede danske spillere, hvilket gør, at det er blevet udlændinge, siger sportsdirektøren til Esbjergs hjemmeside.