Evra i spil mod Liverpool

Foto: Scanpix
Manchester Uniteds Patrice Evra ser ud til at skulle spille FA Cup-kampen mod Liverpool på trods af racisme-sagen.

På lørdag møder Liverpool og Manchester United hinanden på Anfield i FA Cuppens fjerde runde. Det er første gange, de to hold møder hinanden siden den famøse racisme-sag mellem Luis Suarez og Patrice Evra.

Der har derfor været snak om, at United ville spare franskmanden, men det vil klubbens assistenttræner ikke høre tale om.

- Evra er en fodboldspiller, som spiller for Manchester United. Hvis han er klar, så er han med i overvejelserne ligesom alle andre spillere. Det, der er sket, er sket. Vi snakker her om en fodboldkamp og jeg tror, at det bliver en rigtig god FA Cup-kamp, siger Mike Phelan til BBC Radio.

Luis Suarez fik otte spilledages karantæne for den racistiske udtalelse rettet mod Evra.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: