Den colombianske ungdomsturnering Pony Futbol har været udklækningssted for flere store spillere. Nu er der måske en ny på vej.

Kan du huske Juan Pablo Angel? Han var i sine bedste år en farlig angriber for Aston Villa - dengang de ikke lå til nedrykning. Det var i perioden mellem 2001 og 2007, hvorefter han rykkede videre til en karriere i diverse amerikanske klubber.

Nu er sønnike Tomas blevet opdaget. Det er han især blevet efter sin seneste optræden i Pony Futbol-turneringen i Colombia, der er meget stort i landet. Derfor er det ikke gået manges næse forbi, at knægten drev gæk med modstanderen.

Du kan se den unge knægts tryllerier her

Han viste blandt andet prøver på sine drible-evner og sit frispark, hvor han udplacerede målmanden fuldstændig. Nu bliver der i Colombia talt om, at han muligvis er bedre end faren, der endte i Premier League.

Andre spillere er også slået igennem i netop dén turnering. Real Madrids James Rodriguez blev i sin tid opdaget i præcis den turnering. 

Nu vil tiden vise, om Tomas Angel kommer til at slå igennem i Europa.

SENESTE NYT...
OP | NED

AFSTEMNING

Hvem er Superligaens varmeste salgsemne?