Fabio Cannavaro idømt 10 måneders fængsel
Generelle

Fabio Cannavaro idømt 10 måneders fængsel

Fabio Cannavaro er blevet idømt 10 måneders fængsel for at trodse politiets afspærringer i Napoli.

Den tidligere italienske landsholdskaptajn er blevet idømt 10 måneders fængsel for at trodse politiets afspærringer og ordrer i Napoli. Politiet havde givet Cannavaro besked om ikke at være i sin ejendom i Napoli, mens en sag mod italieneren foregik, men det så Cannavaro imidlertidigt stort på, og derfor har han nu fået en fængselsdom, der sender ham i fængsel i 10 måneder. Det skriver Guardian.

Cannavaro har dog appelleret dommen, og det betyder, at retssagen stadig foregår i Napoli, hvor en endelig dom forventes afsagt snarest. Desuden er Fabio Cannavaros hustru, Daniela Arenoso, og hans bror, Paolo, blevet idømt straffe, og disse er også blevet appelleret.

Politiet og de italienske myndigheder undersøger lige nu Cannavaros ejendom på grund af en mistanke om skatteunddragelse. Avisen skriver, at Cannavaros virksomhed, Fd Service, skylder omkring 7,5 millioner kroner i skat fra en periode på fem år mellem 2005 og 2010.

Den italienske træner, der nu er i kinesiske Guangzhou Evergrande, var tidligere i karrieren en profil i Juventus, Real Madrid, Inter og Parma.