Generelle

FCM-lejesvend fortsætter i Skotland

FC Midtjylland og skotske Motherwell har forlænget lejeaftalen på slovakken Maros Klimpl, der fortsætter i Skotland resten af sæsonen.

- Vi er i en fase, hvor vi justerer i truppen, og da Maros samtidig efterlyste jævnlig spilletid på højt niveau, var lejemålet en god løsning for alle. Maros blev skadet kort efter, at han tiltrådte i Motherwell. Men han har fået fuld spilletid og ros i de seneste fire ligakampe, og det er godt at se, at han er kommet så fint tilbage, siger sportsdirektør Jens Ørgaard til klubbens hjemmeside.

28-årige Klimpl agerer normalt i forsvaret, men i Motherwell spiller han på midtbanen.