For en uge siden blev AGF's amerikaner Benny Feilhaber solgt til den amerikanske liga MLS, men på grund af det specielle amerikanske ligaform, havde klubberne derefter mulighed for at byde på spilleren én efter én. Det blev New England Revolution, der fik kontrakt med Feilhaber, men først efter, at Chivas USA havde sagt nej til spilleren.
Læs også: AGF har solg Benny Feilhaber:
- Det var tre-fire dage med stor smerte, må jeg indrømme, for han er en meget talentfuld spiller. Han er en spiller, som jeg har beundret meget, siden jeg så ham spille U/20-VM i Holland i 2005. Han er en rigtig, rigtig god spiller, men det handlede om vores lønloft. Vi mente, at hvis vi tog Benny, ville vi ikke kunne gøre noget andet på transfermarkedet, siger Chivas-træner Robin Fraser til LA Times.
I stedet kigger Robin Fraser på andre store navne. Blandt andet nævner LA Times, at blandt andet landsholdsangriberen Eddie Johnson fra Fulham kan være på vej til Chivas sammen med Hercules Gomez fra Pachua i Mexico.
- Der er mange spillere, som vi kigger på. Målet er at have en række muligheder til sommer, siger Fraser.
Benny Feilhaber er med for New England Revolution, når holdet i aften møder Kansas City.