Fem skurke fra fodboldens verden

Bragt i Tipsbladet 17. januar

Tipsbladet giver dig her eksempler på forskellige skurke-arketyper inden for fodbolden.

Den luskede skurk
Her er der tale om en fodboldspiller, der prøver at snyde sig til succes, og som gør det i det skjulte. Et eksempel kunne være Liverpools Luis Suarez, der ved VM i Sydafrika forhindrede et sejrsmål til Ghana ved at redde bolden med hånden i sidste minut, blev vist ud og jublede, da Gyan brændte det afgørende spark.
Siden blev han dømt for racistiske udtalelser i England mod Manchester Uniteds Patrice Evra under en kamp, mens slagsmålene mod først Ajax’ Otman Bakkal og siden Chelseas Branislav Ivanovic også var af den mere luskede slags. Der var i hvert fald mere børnehave end mandig fight over trangen til at bide en modstander. Og efter Liverpool så havde støttet ham i modgangen, belønnede han dem ved at snakke om en transfer i sommer, mens han var ved at afsone sin 10 dage lange karantæne.

”For en Liverpool-fan som mig var det lige før, at det var det værste, for så er vi jo ude i forræderi. Man svigter en klub, et lokalsamfunds tillid, i stedet for at være dybt taknemmelig. Men han er heldigvis tilbage i en helt anden og mere ydmyg udgave,” siger forfatter Joakim Jakobsen om Premier Leagues aktuelle topscorer, der dog næppe er blevet tilgivet sin opførsel af tilhængere fra andre klubber i toppen af rækken.

Den voldelige skurk
Hårde tacklinger ja, hævnakter, hmm, men at gå efter decideret at skade en modstander er forkasteligt i sportens ånd. Men det var lige, hvad Manchester Uniteds Roy Keane gjorde, da han stemplede Alf-Inge Håland tilbage i 2002 og med det samme forlod banen. For udvisningen var ligegyldig. Han havde hævnet sig, som han ville efter en tidligere disputs mellem de to, hvor Håland havde været efter en liggende Keane, der var gået ned med en korsbåndsskade. Og det hævnmotiv lagde han heller ikke skjul på i sin senere biografi, der kostede yderligere fem dages karantæne og en bøde på over en million kroner.

”Men samtidig er Roy Keane også et klassisk udtryk for en skurk, der er indbegrebet af en helt. De grove gule kort er generalen, der går forrest og viser, at nu er det alvor. Det er også derfor, at hans navn bliver råbt i dag på Old Trafford, for det er det, der er brug for. Og skaden på Håland lever op til en primitiv moral. ”Jeg er ingen hykler.” I en fortælling vil man forstå ham, fordi det er mange-facetteret. Det er dramaturgisk perfekt, men det er først, når man træder udenfor fortællingen, at man tænker: Sådan kan man ikke spille fodbold, sådan kan man ikke leve,” siger Manchester United-tilhængeren og forfatteren Jesper Wung-Sung.

Den arrogante skurk.
”Please don’t call me arrogant, because what I say is true. I am an European Champion. I’m not one out of a bottle. I think I am a special one.”

Sådan åbnede Jose Mourinho sin første pressekonference som Chelsea-manager, og det blev siden til tre års charmetur gennem Premier League med masser af mindeværdige citater til følge.
Men silken blev slidt, og arrogancen blev belastende for manageren, specielt i Madrid, hvor nogle Real-tilhængere og mange journalister ikke forstod ham. Og det blev ikke bedre, da portugiseren pludselig viste et grimt ansigt i modgangen mod Barcelona og endte i et gruppeslagsmål på sidelinjen, hvor han bagfra stak fingeren i øjet på den daværende assistent Tito Vilanova.
Der stod hovmod for fald, og siden har han da også tonet sin fremtoning en anelse ned.

Den selvglade skurk
Her i Jantelovens hjemland er vi sjældent glade for folk, der fremhæver egne kvaliteter, og på fodboldbanen er ingen vel mere udtryksfuld omkring sig selv end Cristiano Ronaldo.
Den portugisiske superstjerne puster sig op og skælder ud, som Sepp Blatter også viste i en politisk uheldig men ganske velturneret parodi, og man kan læse meget i selve jublen over scoringerne, som det tidligere er blevet beskrevet her i Tipsbladet.
For hvor ærkerivalen Messi peger mod himlen og takker de højere magter for sit talent, så peger Cristiano Ronaldo på sit lår og takker sig selv.

”Ja, hans personlighed står næsten i vejen for min begejstring over talentet,” som Joakim Jakobsen siger det.

Det var dog rart at se portugiseren vise ægte følelser, da han modtog Ballon d’Or i og nærmest var stum af glæde. For nu var han endelig nummer ét igen. Aktuelt er Ronaldo i karantæne efter i weekenden at komme i klammeri med modspillere. 

Den stolte skurk
Et er at snyde og slippe afsted med det. Noget andet er at prale af det bagefter. Det gør man bare ikke, men det gjorde Diego Maradona, da han tilbage i 1986 scorede med hånden i en VM-kvartfinale mod England, hvilket man aldrig har tilgivet i fodboldens moderland, hvor fairplay rangerer højt.
Men Maradona var ligeglad, hvilket der måske også var nogle real-politiske årsager til i forhold til krigen om Falklands-øerne mellem England og Argentina i starten af firserne.

”Men samtidig var det også et billede på modsætningerne mellem den engelske fairplay og slummens jantelov, som Maradona er vokset op med. Der hylder man, at man kan klare sig med alle midler og kan kæmpe sig op. Og det er okay at være stolt af det. Faktisk har man en skikkelse i den argentinske folklore, der passer til det. En slags gavtyv der kæmper sig frem i den kaotiske storby. Den arketype var meget brugt i argentinske film i 30’erne,” fortæller Joakim Jakobsen som et eksempel på den meget forskellige opfattelse af en gerning på banen.