2016-01-13 11:02
Foto: Patrick B. Kraemer/Polfoto

Jérôme Valcke har mistet sit job som generalsekretær i FIFA. Manden, der er blevet betraget som Sepp Blatters højre hånd, mistænkes også for at have medvirket til korruption.

De ledende figurer i FIFA falder som fluer i disse uger. Den seneste til at blive fældet er generalsekretær Jérôme Valcke, der er blevet fyret fra sit job. Det bekræfter FIFA på sin hjemmeside.

Valcke var i forvejen suspenderet fra sit arbejde, hvilket han har været siden midten af september. Det skete som et led af de omfattende anklager om korruption i FIFA, som har fældet en lang række højtstående ledere i forbundet.

Mest bemærkelsesværdigt var karantænerne til FIFA-præsident Sepp Blatter og UEFA-ditto Michel Platini, som også var vicepræsident i verdensforbundet. 

Ifølge FIFA blev beslutningen om fyringen af Valcke, som bredt anses som at have været Blatters højre hånd de seneste år, truffet for fire dage siden. Det er FIFA's Emergency Committee, som har valgt at afskedige franskmanden.

Hans job vil fremover blive varetaget af den konstituerede generalsekretær Markus Kattner.

SENESTE NYT...
OP | NED

AFSTEMNING

Hvem afløser Jakob Michelsen som træner i SønderjyskE?