Gamboa venter på West Bromwich og Rosenborg
Illustration
Generelle

Gamboa venter på West Bromwich og Rosenborg

Christian Gamboa er utrolig tæt på at skifte til Premier League-klubben West Bromwich. Selv venter han blot på grønt lys.

Den tidligere FCK-spiller Christian Gamboa havde stor succes ved VM-slutrunden sammen med resten af det Costa Rica-mandskab, der røg ud i kvartfinalen til Holland efter straffespark.

Præstationerne åbnede op for udenlandsk interesse for Rosenborg-spilleren, og i går kom det frem, at Rosenborg forhandlede med West Bromwich om et salg af backen.

Det bekræfter Gamboa selv. Han venter egentlig bare på grønt lys, så er han på vej til England.

- Jeg venter bare på, at klubberne skal blive enige, så er jeg klar til at rejse. Om det sker i dag, om en uge eller en måned ved jeg ikke, men jeg håber, det sker snart, siger han til adressa.no.

Han sidder i øjeblikket ude med en skade, som han ikke tør at spille med i risiko for, at skiftet til West Bromwich skulle falde igennem.

- Jeg vil ikke risikere noget med knæet, for det er ikke helt godt endnu, lyder det fra Gamboa.

Gamboa spillede en enkelt sæson i FC København uden at få debut, siden hen blev han udlejet til Rosenborg, der købte ham til klubben i 2013.