
Manoel Francisco Dos Santos eller bare 'Garrincha' er måske den største brasilianske fodboldspiller efter Pelé og Ronaldo. Han var højre wing og blev kendt som verdens bedste dribler nogensinde og blev verdensmester med Brasilien i 1958 og 1962. Du kan opleve Garrincha i aktion i videoklippet herunder.
Den alt for tidligt afdøde brasilianske højrewing Garrincha blev ikke blot den allermest fantastiske dribler fodboldverdenen nogensinde har set. Med sit umættelige behov for alkohol og kvinder levede han et udsvævende liv, der får notabiliteter som Paul Gascoigne og George Best til at ligne et par velopdragne spejderdrenge. Sangfuglen, som Garrincha direkte oversat betyder, tabte kampen til livet og døde af druk i en alder af blot 49 år. Men inden da, nåede han både at betage og frustrere en hel verden. Han udåndede på et hospital i Rio de Janeiro.