Generelle

Gennembrud for Blind junior

Det kniber lidt for Danny Blinds Ajax, men så er det en trøst for træneren med stor spillerfortid i klubben, at sønnen Daley er begyndt at føre sig frem. 15-årige Daley Blind deltog i Tyrkiet med det hollandske U/16-landshold i Aegean Cup og blev bagefter udnævnt til turneringens bedste spiller. Selv om Holland kun blev nr. fire. Det er nærmest overflødigt at nævne, at Blind junior til daglig spiller i Ajax, der fortsætter med at tilknytte egne, tidligere spillere i trænerjobs. Senest er Aron Winter ansat som træner for Jong Ajax. Også Frank de Boer er på tale til et trænerjob i ungdomsafdelingen af Amsterdam-klubben.