Generelle

Glansløs guldjagt i Norge

Den norske liga er så uforudsigelig som aldrig før, men jævnbyrdigheden rammer i sidste ende talentudviklingen og den europæiske konkurrenceevne.

Der kommer med al sandsynlighed et nyt sæt fingeraftryk på den norske mesterskabspokal, når Tippeliga-sæsonen slutter den første søndag i november. Med bare fem resterende spillerunder ligner mesterskabet en kamp mellem fire hold, hvoraf de tre aldrig før har prøvet at vinde guld.

Kun Fredrikstad har før vundet det norske mesterskab, men ikke siden 1963 og indførelsen af den bedste norske række, som vi kender den i dag. Hverken Stabæk, Tromsø eller Bodø/Glimt kan derimod prale af guld og må i stedet nøjes med sølvmedaljer og pokaltriumfer, når egne fortræffeligheder skal fremvises.

- Hovedårsagen er i mine øjne et jævnt men dårligt niveau. Guldet er billigt til salg og sådan har det været i mange år, siger Kristian Stokdahl, der følger norsk fodbold tæt som redaktør på den norske avis Verdalingen.

Han peger på en ødelagt fødekæde som den primære årsag:

- Alle klubber kan beholde deres bedste spillere, og når alle kan se, at de kan kæmpe med i toppen, holder de på spillerne. Det er meget svært at få transfers til at foregå mellem de norske klubber og giver en dårlig udvikling. Spillerne har brug for miljøskifter ind imellem og at tage et par trin op ad stigen på vej mod en topklub i Europa er egentlig sundt. Klubber som Bodø/Glimt, Tromsø, osv. burde udvikle spillere og så lade dem gå til Brann, Rosenborg og Vålerenga, som burde være så meget bedre, at det ville udvikle dem før de gik videre til udlandet. Men nu bliver spillerne i de mindre klubber for længe, mange af dem udvikler sig kun lidt og kun enkelte havner i udlandet.

Læs meget mere om den norske guldjagt og ligaens jævnbyrdige natur i Tipsbladet Indsigt, som er på gaden nu.

Prøv også Tipsbladet som netavis ved at klikke her!